Mindetavlen i kapellet

Tekst på mindetavle i Fløng Kirkes kapel for de faldne i krigen 1848-50:

For Danmarks Folk og Konge troe de stred
Og de har krav på herligt Eftermæle
De gik med Sang i Døden for vor Fred –
Gud lønne dem og glæde deres Sjæle.
På helligt Sted skal deres Navne staa,
De ihukommes skal i vore Bønner:
Gud lader gamle Danmark ej forgaae
Mens Danske Mødre føder Heltesønner!

1. Victor Christian Robertson, frivillig Herregaardsskytte, faldt ved Düppøl 5. juni 1848
2. Ole Ludvigsen, Hvedstrup, garder, dødelig saaret ved Ulerup 6. april 1849 død den 7ne
3. Peder Jørgensen, Marbjerg, af 1ste reservejager corps, død på Billeshaug 30. juni 1849
4. Ole Jensen, Fløng, af 2det Jægercorps, faldt ved Frederitz 6. juni 1849
5. Hans Nicolai Robertson, af 12te Bastallion, faldt ved Idsted 25. juli 1850
6. Jens Jensen, Herringløse, af 12te Bastallion, faldt ved Idsted 25. juli 1850
7. Hans Hendrik Jacobsen, af 1ste Forstærk: Bat: døde efter slaget ved Idsted i Slesvig 12. august 1850

Ingen haver større Kjærlighed, end denne, at han sætter til Liv til for Sine. Joh: Ev: 15,13

I Fløng Kirke hænger der en mindetavle over syv unge mænd fra Fløng og Hvedstrup sogne som faldt i 3-årskrigen 1848-50. Tavlen hang tidligere inde i kirken i tårnrummet, men er på et tidspunkt flyttet til kapellet. Navnene er opført i den rækkefølge de faldt eller døde på et lazaret.

De er nævnt med deres navne, deres regiment eller deling og hvor de faldt eller blev såret. 

Men hvem var disse 7 unge mænd? Hvordan var deres tilhørsforhold til sognet og deres familie, og hvor gamle nåede de at blive?

De syv unge mænd

Ser man nærmere på navnene, er det første, der falder i øjnene, at der er to med det samme efternavn, og et ikke almindeligt navn, så de var måske brødre?

Det var de. Deres far, Johan Frederik Robertson, som døde i 1837 havde  været degn og skoleholder i Fløng fra 1816. Han var kun 50 år, da han pludselig døde og efterlod sig sin enke, Sofie Magdalene, og tre børn, to drenge og en pige. En tredje søn, Franz Daniel Henrik Robertson født d. 11. oktober 1816 døde kun 18 år gammel 2 år før faderen.

Denne havde været en både dygtig, afholdt og fremsynet lærer, indførte med stor ildhu datidens mest moderne pædagogiske metode, den såkaldte indbyrdes undervisning. Han var så afholdt i sognet, og hans død var så stort et chok, at sognet besluttede at opføre et hus til hans efterladte. Huset, som blev kendt under navnet Robertsons Hus, lå på Fløng Byvej på det sted, der nu er det syd-vestlige hjørne af den nye kirkegård. Det blev revet ned i 1970.

(Kilde:bl.a. Aksel N. Bak i HTKs Lokalhistoriske Arkivs Årsskrift 1986)

Den ældste af brødrene står som  Nr.1 på tavlen:

Victor Christian Robertson, Frivillig herregårdsskytte ved De ridende Jægere, 1. kompagni.

Han faldt i slaget ved Nybøl 28. maj 1848, og blev begravet på Sønderborg kirkegård 30. maj.

Født den 22.01.1815, altså blev han 33 år, og som sådan ikke kun den første faldne, men også den ældste af de syv.

Om slaget, hvor han faldt:

Den 28. maj 1848 angreb den danske hær de tyske forbundstropper og fordrev dem fra Sundeved. Kampen blev afgjort omkring Nybøl Mølle, og møllen er gået over i historien som mindesmærke for en dansk sejr. (Kilde:Wikepedia) 

Hans ni år yngre bror er nr.5 på tavlen:

Hans Nicolai Robertson.

Han deltog som menig ved 12. lette Infanteribataljon, 4. kompagni. Han faldt i det store slag ved Isted 25. juli 1850

og blev begravet d. 28 Jul 1850 Sankt Mariæ Kirkegård i Flensborg.

Han blev født d. 8 Jan 1824 blev således kun 26 år.

Hans kæreste, Katharine Marie Christensen som var fra Nordborg på Als, var på det tidspunkt gravid, og hun flyttede nu til sin svigermor i Fløng. Her fødte hun den 12. december en søn, som fik farens navn.

Hvor længe moren blev i Fløng vides ikke, men arkiverne finder hende 1885 i København med betegnelsen ’husmoder og enkefrue’. Hun dør 1901.

Drengen blev hos sin  farmor og og faster Maria Elisa Amalia. Farmoren døde den 24. maj 1873. Fasteren var den yngste af robertsonbørnene, født 1827 og døde 1888. Huset blev indrettet til privat pogeskole under ledelse af Caroline Jensen, og fungerede som sådan indtil den nye forskole stod færdig i 1909 (nu Fløng Byvej nr 10).

Hans Nicolai blev maler. Ved sin død den 12. maj 1912, boede han i huset matr. 13A, som lå på Hedevej lige over for Møllevej, hvor der nu er parkeringsplads. Han havde været gift med Ane Margrethe Hansdatter, og sammen havde de adopteret en pige. 

Vi går nu tilbage til nr.2 på tavlen:

Ole Ludvigsen, Hvedstrup, garder ved Livgarden til fods, 3. kompagni dødelig såret ved Ulerup 6. april 1849 og døde på Augustenborg lazaret 7. april, begravet på Augustenborg kirkegård.

Han blev født 26. marts 1821, blev altså 28 år.

Han var  søn af husmand Ludvig August Larsen og Lisbeth Jensdatter. Han var barn nr. 6 ud af 8.

Hans forældre døde tidligt. Faren, der tillige var klokker i Hvedstrup, i 1827, 55 år gammel, og hans mor i 1837 kun 48 år gammel, da Ole var 16 år.  

Nr.3 på tavlen:

Peder Jørgensen, Marbjerg,  Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 3. kompagni.

Han døde 30. juni 1849 på Billeshave Lazaret nord for Middelfart og blev begravet på Vejby kirkegård 3. juni 1849.

født 28. Januar 1819, i Marbjerg, blev altså 30 år.

Han var søn af husmand Jørgen Pedersen og Dorthe Andersdatter. Han var den yngste ud af 4 børn, den ældste som vores Peder blev opkaldt efter, døde da han var 13 i 1816.

Peders mor døde, da han var knap 4 år. Hans far giftede sig igen, denne gang med  Christiane Martinsdatter

Denne nye mor døde 1838, da Peder var 19 år, kun 55 år gammel. 

Hans far Jørgen Pedersen døde i Marbjerg d 22 januar 1850 

Nr.4 på tavlen:

Ole Jensen, Fløng,  underjæger ved 2. Jægerkorps, 2. kompagni, han faldt ved  det berømte udfald fra Fredericia 6. juli 1849, hvor de danske tropper brød de Slesvig-Holstenske oprøreres belejring af fæstningen. Han blev begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli 1849.

Født den 9. oktober 1825 i Fløng, blev 24 år.

Søn af husmand Jens Larsen og Birthe Pedersdatter. Hans far Jens Larsen er født i Ystad, Sverige i 1783.Han dør i Fløng 7 januar 1861. Hans erhverv var Husmand, Kvægpranger og Slagter. 

Hans mor dør d. 15. marts 1851 i Fløng.

Ole er nr. 4 ud af en søskende flok på 8. 

Nr.6 på tavlen:

Jens Jensen.  Underkorporal ved 2. lette Infanteribataljon, 3. kompagni. 

Han blev  født den 18. maj 1826 i Herringløse, Hvedstrup sogn, faldt i slaget ved Isted 25. juli 1850 og blev begravet på Flensborg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli.  Han blev 24 år.

Ved dette slag, som betegnes som danmarkshistoriens største, vandt en dansk hær på ca. 37.000 mand en kneben sejr over en Slesvig-Holstensk hærstyrke på 27.000 mand. Der faldt 845 på dansk side, og 2.274 blev såret eller taget til fange.

Jens var næstyngste af en børneflok på otte. Hans forældre blev gift 1810, og hans far, Husmand Jens Pedersøn døde 68 år gammel i 1848, formentlig netop det år, hvor sønnen måtte drage i krig. Hans mor Maren Jensdatter, døde først som 83 årig i 1871. 

Den sidste på tavlen er:

Hans Henrich Jacobsen, Menig ved 1. Forstærkningsbataljon, 3. kompagni.

Han faldt ikke for fjendens kugler eller bajonetter, men af en i de krige lige så farlig fjende: han døde af tyfus på Schleswig lazaret 11. august 1850 og blev begravet på Friedrichsberg kirkegård 14. august.

Han blev født 20. september 1826 og døde  kort før sin 24 års fødselsdag.

Også han var søn af en skolelærer, denne gang i Herringløse, nemlig  skolelærer og kirkesanger Jacob Jørgen Jacobsen  og hustru Christiane Joachimine Rithmer.

Hans Henrik var nr. fire i en børneflok på ni.

Der knytter sig ligesom en forbandelse til hans navn.

For at ære hans minde , gav hans ældste bror, Peter Christopher, der allerede havde mistet én udøbt søn, sin anden søn, født den 26, august 1861, navnet Hans Henrik, men denne døde allerede den 10. september.

De fik yderligere seks børn, heraf to drenge, som overlevede, ingen af de to fik børn.  

En lillebror, Daniel Mouritz Jacobsen, født d. 3. marts 1829 gift med Ida Emilie Lassen,  fik 8 børn:

Først to piger, og derefter en søn den 10. januar 1862. Han døde allerede dagen efter. Han blev hjemmedøbt med navnet Hans Henrik.

Blandt de øvrige syv børn var de tre drenge, som alle fik en normal livslængde, og i hvert fald fik to af dem selv børn. 

Med stor tak til Palle Madsen, som med utrættelig iver har støvet oplysninger op fra følgende arkiver:

Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864. Arkivalieronline. Dansk Demografisk Database, FamilySearch, Hammerum Herred og Politiets Registerblade.

Fritz Ole Jensenius

 

 

Fløng sogn blev ved kgl. rescript af 1625 tillagt det teologiske lektorat ved Roskilde latinskole, og fra 1678 tilfaldt det rekoratet. Fra 1625 - 1725 fungerede præsterne i Hvedstrup som kapellaner i Fløng.

Efter reformationen

Hans Albretsen (død 1569)
Anders Pedersen, Kjøge (1569 - 1573)
Knud Severinsen (1573 - 1627)
Niels Damiansen (1618 - 1630)
Jacob Sørensen Bøtker (1631 - 1641)
Hans Olufsen Bonde (1641 - 1658)
Morten Lauridsen Winding (1659 - 1676)
Hans Thomasen Borch (1676 - 1702)

I 1725 blev Fløng og Hvedstrup slået sammen til et pastorat

Albert Kieldsen Schytte (1702 - 1744)
Laurits Munch Thye (1744 - 87)
Erling Brandt (1785 - 1805)
Anton Henrik Mathiesen (1805 - 1823)
Peter Holst (1823 - 1829)
Ernst Sophus Vilhelm Zahle (1829 - 1836)
Lorents Lorck (1836 - 1868)
Rasmus Theodor Fenger (1872 - 1889)
Niels Clausen (1889 - 1906)
Thorvald Jørgen Adolf Elmquist (1906 - 1916)
Jeppe Petersen Jepsen (1916 - 1923)
Svend Asbjørn Nissen(1923 - 1948)
Gunnar Rørdam Bonnevie (1948 - 1964)

1964 - 1979 Fløng har fælles præster med Hedehusene

Kjeld Zwicky Norup  (1961 - 1967)
Preben Hansen (1964 - 1970)
Edvard Nielsen (1967 - 1974)
Lars Graff Nielsen (1974 - 1976)
Knud Bugge Villadsen (1976 - 1979)

Fløng bliver selvstændigt sogn i1979

Edvard Nielsen (1970 - 1974)
Lars Graff Nielsen (1974 - 1976)
Inge Nielsen (res. Kappelan) (1974 - 1979)
Knud Bugge Villadsen (1976 - 1979)
Henriette Bitsch (1979 - 1979)
Jørgen Bruun (1979 - 1989) 
Britta Raakjær Vind (1990 -  )