Julefest i Sognets Hus med guitarmusik og norskfødt sangerinde

Sangerinde Elsie Smith

Torsdag den 28. december kl. 14 afholdes den traditionsrige julefest for pensionister i Sognets Hus.

I år varetages den musikalske underholdning af guitarduoen ”Skyggerne” med guitaristerne Jens Raakjær Vind og Konrad Hove sammen med den norskfødte sangerinde Elsie Smith, hvis stemme spænder fra dyb alt til sopran. Hun har i mange år været en del af den danske jazzscene. ”Skyggernes” repertoire spænder fra den instrumentale beatmusik fra begyndelsen af 60-erne til guitarfortolkninger af nye og gamle sange og viser.

Programmet er delt i to afdelinger, hvor første del tager udgangspunkt i Elsies norske julesange. Her akkompagneres hun af hendes mand Konrad Hove på klaver. I anden del vil ”Skyggerne duo” primært spille en række nordiske viser og sange.        

Og så kan deltagerne også glæde sig til det velkendte kaffebord med svesketærte, ligesom der til julehistorien serveres juleknas og portvin. Senere er der lodtrækning med fine gevinster til de heldige.

Det er gratis at deltage i julefesten, men deltagerantallet er begrænset til 80 pensionister fra Fløng Sogn eller med særlig tilknytning til Sognet.

Tilmelding skal foretages til kirkekontoret på telefon 46 56 27 49 eller til kirkens mailadresse floeng.sogn@km.dk med oplysning om navn og adresse senest onsdag den 20. december.
Dårligt gående kan samtidig bestille kirkebil.

Dejlig julefest i Sognets Hus 2013

88 personer var tilmeldt julefesten 2013 - det var lige akkurat, hvad salen kunne rumme. Nedenfor ses de smukt dækkede borde før gæsterne ankom.

Mandskoret "Vokalion" underholdt i 2 afdelinger - først med julesange og dernæst med mere "hedenske sange", som de selv sagde. Korleder Hanne gjorde et stort arbejde og spillede også til fællessangene.

Til slut fortalte sognepræst Britta Raakjær Vind en julehistorie og lotteriet med gevinster til alle blev afholdt.