Barnedåb

Navngivning

Barnet skal være navngivet, inden det er blevet 6 måneder.

I kan vælge at få jeres barn navngivet ved dåb, hvis en af forældrene er medlem af Folkekirken, eller ved at ansøge digitalt på www.borger.dk underfanen Forældre og børn - Navne og navneændring. I kan også vælge at navngive barnet og så vælge at få barnet døbt senere.Hvis du har spørgsmål til ovennævnte, er du altid velkommen til at kontakte vores kirkekontor

Dåben
Vil i have barnet døbt i Fløng Kirke, skal i henvende jer til vores kirkekontor, hvor vi sammen finder en dato. Vi holder helst dåb om søndagen ved gudstjenesten.

Derefter sender vi en bekræftelse, som indeholder dato og klokkeslæt. I brevet er der en talon, hvor i skal udfylde med det ønskede navn til den lille, samt faddere.

Ved dåben skal barnet have mindst 2 og højst 5 faddere. Den der bærer barnet kaldes gudmor/gudfar, men er også fadder. Fadderne skal være døbt og mindst have konfirmationsalderen. På talonen markeres gudmor/gudfar med et BB (bærer barnet)

Faddernes opgave ved dåben:

Ved dåben kræves der dåbsvidner/faddere. De forpligter sig til, hvis forældrene dør, at drageomsorg for, at barnet bliver oplært i den kristne tro.

Fadderne får ikke automatisk forældremyndigheden, hvis forældrene dør. Ønsker de, at det skal være sådan, er det nødvendigt at lave et testamente, hvor det står skrevet.

Omkring 14 dage før dåben skal I have en dåbssamtale med præsten.

Dåb er muligt i alle aldre.

Har du/I spørgsmål er i altid velkommen til at ringe eller skrive til vores kirkekontor på floeng.sogn@km.dk eller til præsten.