Vielse

For at blive gift, kræves der en prøvelsesattest, som ikke må være over 4 måneder gammel på vielsesdagen. Der skal ansøges om prøvelsesattesten på www.borger.dk under fanen Ægteskab og parforhold - Når i vil giftes. Godkendelse som modtages i Eboks skal efterfølgende afleveres til vores kirkekontor.

Kirkelig vielse:

Hvis enten bruden eller gommen er medlem af Folkekirken, har man krav på at blive viet i Folkekirken.

Vil i giftes i Fløng Kirke, skal i henvende jer til vores kirkekontor, hvor vi sammen finder en dato. Derefter sender vie en bekræftelse, som indeholder dato og klokkeslæt.

Parret aftaler en samtale med præsten inden selve vielsen. Kirkelig vielse foretages af sognepræsten i Fløng Kirke i nærværelse af mindst 2 vidner. I Fløng Kirke kimes der forud for vielsen. 

Angående køretøjer og kastning med ris:

Ris må gerne kastes efter brudeparret, men det skal foregå på den asfalterede p-plads.

Biler, motorcykler og heste har ingen adgang på kirkegården, men skal parkeres på p-pladsen.

His man har heste med på p-pladsen, skal man selv rydde op efter dem.

Såfremt i har spørgsmål til ovennævnte, er i altid velkommen til at kontakte vores kirkekontor på telefon 46 56 27 49 eller på mail floeng.sogn@km.dk  

Borgerlig vielse:

Er i blevet borgerlig viet, kan i senere blive velsignet i kirken ved en ceremoni, der minder om en almindelig vielse.

 Navneændring ved vielse:

Som udgangspunkt beholder hver sit efternavn, når man bliver gift, med mindre man søger om navneændring i forbindelse med vielsen. Ønsker man at ændre navn skal der det anmeldes på www.borger.dk under fanen Ægteskab og parforhold - navneændring på bryllupsdagen.

Det er gratis at få foretaget navneændring indtil 3 måneder efter vielsen, det gælder uanset om det er kirkelig eller borgerlig vielse. Dog gælder det, at navneændringen skal have samme mellemnavn eller efternavn. 

Regler for navneændring gælder både borgerlige vielse som kirkelige vielser.

Såfremt i har spørgsmål til ovennævnte, er i velkommen til at kontakte vores kirkekontor
på telefon 46 56 27 49 eller på floeng.sogn@km.dk