Altertavlen

Altertavlen er fra 1629, oprindelig en ren renæssancetavle, en såkaldt katekismustavle uden billeder, kun med centrale tekststykker. Den er formentlig udført på den dengang kendte Roskilde-snedkermester Brix's værksted. Senere blev vingerne i bruskbarok tilføjet. Midterfeltet, et maleri af korsfæstelsen, er en kopi fra 1948 af alterbilledet i Hellested Kirke.

De to midterste af de 4 søjler har forneden relieffer af dyderne: troen og håbet. Topstykket har ved siderne engle med basuner og øverst den opstandne Kristus med sejrsfane.

Alterbordet

Det oprindelige alterbord var formentlig af kampesten. Resterne af et senere munkestensalter, som man mener blev brudt ned omkring 1600, er nu skjult af et fyrretræsalterbord. På dets paneler blev der i forbindelse med en restaurering afdækket 2 billeder, Jesu fødsel til venstre og opstandelse til højre.

De fire evangelister i altertavlen

Altertavlen i Fløng kirke blev skåret ud i træ i 1629 på snedkermester Brix’s værksted i Roskilde. Dens figurer har alle symbolsk betydning, men for den, der i dag betragter figurerne er det ikke altid så enkelt at forstå hemmeligheden bag det enkelte symbol.  

Når man står eller knæler ned foran alteret, kan man neden under de fire søjler i altertavlen, tættest på alterbordet, se fire udskårne mænd med hver en bog i hånden. Det er evangeliebogen, altså det skrift, som de fire evangelister hver især skrev med fortællinger om Jesus Kristus som Messias. Ved siden af dem, eller foran, ser man den figur, som symbolsk fortæller, hvem det er: 

Længst til venstre ser man evangelisten Mattæus. Han afbildes altid med et bevinget menneske ved sin side. Det er ikke en engel, men et menneske, for Mattæus begynder sin beretning med ”det menneskelige” dvs. med Jesu stamtræ. Han fortæller også om Jesu fødsel, som ses fra Josefs vinkel, i modsætning til evangelisten Lukas, der har Maria som hovedperson. Mattæus’ julefortælling er både dramatisk og blodig, idet de vise mænd fra Østerland, som kommer på barselsbesøg, bliver medvirkende årsag til barnemordet i Betlehem og flugten til Egypten. 

Som nummer to fra venstre ser man evangelisten Markus med en løve. Hans evangelium begynder med Johannes Døberen, der er ”en røst af en, som råber i ørkenen”, og i ørkenen er det jo løvens røst, som høres vidt omkring. En anden forklaring kan dog komme fra den gamle kirkefader Irenæus (130-200), som var den første der tolkede profeten Ezekiels fire væsner, som hentydning til evangelisterne. De nævnes i Ezekiels Bog kap.1: Menneske, løve, okse og ørn. 

Den tredje figur er forfatteren bag den fortælling, vi kalder juleevangeliet: evangelisten Lukas, med oksen. Lukas har den berømte fortælling om rejsen fra Nazaret til Betlehem og om Jesu fødsel i en stald. Det er hyrderne på marken, der som de første får budskabet om frelserens fødsel. Oksen som symbol kunne hænge sammen med at hans evangelium begynder med, at Johannes Døberens far Zakarias skal bringe et offer i templet i Jerusalem, og oksen er jo offerdyret. Jeg har dog altid selv brugt en anden huskeregel, som forekommer mere logisk: Det er Lukas, der fortæller om at Jesus fødes ude hos dyrene og må lægges i en krybbe, og selvom han ikke nævner oksen direkte, så har man altid forestillet sig, at oksen var med ved Jesu fødsel. Profeten Esajas havde da også skrevet om at oksen kender sin ejer, ”sin herres krybbe”. I modsætning til mange mennesker ved den godt, at Jesus er Guds søn. 

Den fjerde evangelist er Johannes med ørnen. Ørnen sigter her til Johannesevangeliets indledning, hvor fortællingen begynder ”ovenfra” ved at tale om ”Ordet” som var Gud og som blev menneske i Jesus Kristus. Ørnen hæver sig til det guddommelige lys’ midtpunkt, som er ”Ordet”. De gamle troede, at ørnen kunne nå endnu højere højder end nogen anden fugl. 

De fire evangelier i Det Nye Testamente er skrevet mellem ca. år 70 og sidst i 90erne e.Kr. De fire fortæller hver på deres måde om den jordiske Jesus; at han er den Messias, som Gud ifølge traditionen har lovet at sende. I Jesus viser Messias sig at være mere end en almindelig konge. Ja, han er ingen ringere end Guds egen søn. Kristus er det græske ord for Messias. 

Af Britta Raakjær Vind