Fløng Kirke før og nu

Fløng Kirke i 850 år

Fløng Kirke har eksisteret i 850 år.
Her er lidt historie om Fløng sogn og Fløng Kirke.

Fløng landsby har givet navn til sognet, som består af tre landsbyer: Fløng, Marbjer og Soderup. Fløng er den ældste af disse tre og den eneste, der tidligt fik kirke og skole. Navnet Fløng er sammensat af ordet "flo", der betyder vandsamling og "ng (inge)", som refererer til det sted, personerne kom fra.

Fløng betyder således "beboerne ved vandsamlingen", idet der tidligere har været mange vandområder.

Navnet skrives i 1259 som Fløngi og i 1370 som Flyngæ, men landsbyen er ældre, for Fløng Kirke blev bygget i midten af 1100-tallet af Hvideslægten Snubbe, der boede på Bytteborg. Kirken blev bygget af fråd- og kridtsten, og bestod af et kor og et skib med flade lofter. Allerede omkring 1200 blev der i vest bygget et tårn i kridtsten med pyntebånd af munkesten. Tårnet blev i 1400-tallet forhøjet med 19 meter, og der blev bygget et våbenhus mod nord og loftet fik krydshvælv. Omkring år 1500 blev det gamle kor revet ned og erstattet af et nyt. Da kirken i dag er kalket hvid, kan man ikke se, hvordan den er bygget. 

 

 

Da Fløng Kirke blev et anneks til Hvedstrup

Fløng Kirkes romanske døbefont af granit stammer fra 1100-tallet, og menes at være lige så gammel som Fløng Kirke. Dåbsfadet er fra 1753 og af tin ligesom dåbskanden. Døbefonten var tidligere udstyret med et udskåret låg af træ. Det hænger nu under prædikestolen.

Af Orla Roed Jensen

Den 30. august 1932 bragte Roskilde Tidende følgende lille historie. Udklippet er fundet på Lokalhistorisk Arkiv på Blåkildegård. Historien betegnes i avisen som en overlevering, altså en historie, der er overleveret fra slægt til slægt. Her er det en tidligere gårdejer Albrecktsen i Fløng, der fortæller, og denne overlevering bringes hermed videre:

Oprindelig hørte Fløng Kirke ind under Roskilde Domkirke. Bønderne erlagde deres præstetiende dertil, og Roskilde-præsten måtte hver søn - og helligdag gå det lange stykke vej til Fløng Kirke for at prædike. Men i Christian den 4.'s regeringstid forandredes dette forhold. Det skete på følgende måde:

Kongen var en dag på jagt på markerne, der ligger syd for Marbjerg. Da jagten er i fuld gang opdager Fjerde Christian en munkeklædt skikkelse, der meget besværligt bevæger sig over markerne i retning af Fløng. Kongen kalder manden hid og ser, at det er en gejstlig. Det viser sig at være en korpulent mand, der puster og stønner af den hastige gangart.

Hvorhen med sådant hastværk?? spørger kongen.

Jeg skal til Fløng Kirke og prædike. Jeg kommer fra Roskilde og er temmelig sent på gled. Det er på høje tid Deres Majestæt.

Trods det at tiden var kostbar, gav den gejstlige en kort forklaring på alle de genvordigheder, Roskilde-præsterne havde for at kunne udføre deres hverv som prædikant i Fløng Kirke.

Christian den 4. lod forholdene undersøge og kom til det resultat, at Fløng Kirke burde være et anneks til Hvedstrup Kirke, og der udstedtes i den anledning en resolution, hvori det bestemtes, at præsten i Hvedstrup fremtidig skulle prædike i Fløng Kirke.

Skønt Hvedstrup-præsten måtte forrette tjeneste i Fløng, fastholdt Domkirken, at præstetiende skulle vedblive at være Roskilde Domsogns, hvad jo selvfølgelig langt fra var ret og rimeligt.

Men dette forhold ordnede Christian den 4. på en tilfredsstillende måde for alle parter. Præsten lønnedes derefter af kirketienden, hvilken var en indtægt, kongen personligt havde. Først i 1906, da pastor N. Clausen tog afsked, ordnedes det således, at Fløng Kirke blev selvejende. Kirken blev sat til en kapitalværdi af 48.000 kr. Renterne af de 30.000 kr. anvendtes til præstelønning, mens renterne af de 18.000 kr. anvendtes til vedligeholdelse af kirken.

Museumsinspektør Lars Spatzek, Blåkildegård kommenterer, at med beløbet omregnet til nutidskroner ville kirken i dag være billigt til salg. De 48.000 kr. svarer nemlig i 2010-kroner til 2.997.436,89 kr.

Fløng Kirke efter reformationen

Bønderne fæstede oprindeligt under Roskilde Domkirke, men efter reformationen i 1536 kom de under Kronen. I slutningen af 1600-tallet bestod landsbyen af syv mindre gårde og nogle huse, i 1830erne af otte gårde og atten huse, og der var kommet en smed, en væver og en hugger. Senere i århundredet kom flere håndværkere og en læge. 

Fløng Kirkes altertavle er lavet af Roskilde-Mesteren Brix Michgell i 1629
Detalje fra altertavlen: sur engel, den glade engel hænger modsat

Fløng Kirke i dag

I dag er Fløng en moderne forstadsbebyggelse og stort set vokset sammen med Hedehusene, Baldersbrønde og Kallerup.

Ny facadestemme i Fløng Kirkes orgel

Stemmen, der blev monteret i 2003, hedder "Trombocino 8´"

Da ordren på kirkens nuværende orgel i sin tid blev afgivet, vedtog menighedsrådet samtidig, at man over en årrække ville spare op til en yderligere stemme i orglet: En stemme til vandret montering i fyldningerne under facadepiberne. Dette mål blev nået, og den nye stemme blev taget i brug Pinsedag 2003.

På trods af stor klanglig forskellighed i de hidtidige 13 stemmer i orglet, har de alle det tilfælles, at lyden i piberne dannes på samme måde, i princippet som i en blokfløjte. Fælles betegnelsen for denne type er labialstemmer.

Orglets nye stemmer hører derimod til i gruppen af rørstemmer. Her dannes lyden som i en klarinet eller saxofon, altså ved at et rørblad sætter luften i svingninger, som derefter kan høres som en tone. Den bevægelige del i stemmen medfører samtidig en vis følsomhed over for fugt-og temperatursvingninger i kirkerummet. Det betyder, at hver eneste pibe altid skal gennemgås og stemmes inden stemme anvendes.

Den nye stemme hedder Trombocino 8´. Lydbægrene er udformet som spanske trompeter, hvilket vil sigeen kraveformet udvidelse af mundingen. Lydbægrenes længde er til gengæld ikke som en rigtig spansk trompet-stemme, idet den længste pibe da skulle have været 8 fod lang. Om den anvendte længde siger man, at det er korte, ikke afstemte lydbægre. Det kan til gengæld medføre lidt skiftende klangforløb mellem høje og dybe toner.

Stemmen vil især finde anvendelse som solo-stemme, til fremhævelse af en melodi-linje, både ved salmesang og i musikstykker.Desuden har den stor indflydelse på orglets samlede pleno-klang. 


Fløng Skole

I 1742 fik Fløng sin første skole. Den dækkede alle sognets børn.
Fløng Kirke for mange år siden