Hvordan kom klokkerne ind i tårnet?

De tidligere beskrevne glamhuller – måske en lidt forkert benævnelse efter det netop oplyste (at tårnene ikke fra begyndelsen var beregnet til klokker, FOJ) – tillader i hvert fald ikke, at klokker større end omkring en halv meter i diameter lod sig bringe ind i og ud af tårnet. De må være anbragt samtidig med opførelsen eller hejses ind gennem taget. At man dog også kunne udvide et glamhul, for således at kunne bakse en større klokke ind, synes at fremgå i Fløng, hvor det 60 cm brede, i øvrigt med spærstik afdækkede hul i nord ved afhugning forneden i den bløde kridtsten gav mulighed for at indføre en klokke på indtil 80 cm i diameter. (citat HS-1 s 28, tegning ved HeJ 1977, HS-1 s 29Er der på denne måde indført klokkeringning fra tårnet i Fløng, må det være sket inden den sengotiske forøgelse af tårnet, der fandt sted omkring år 1500. Kirken har i dag to klokker: den lille fra 1445 har en største diameter på 86 cm, den store fra 1516 en diameter på 124,3 cm. Kan det tænkes, at den lille alligevel har kunnet presses ind ad nordgluggen, og at den store er blevet anskaffet og placeret samtidig med tårnforhøjelsen? De nuværende glamhuller er i hvert fald ikke store nok, til at klokken kan være kommet ind den vej.

Hans Stiesdal (HS-1) antyder flere gange i sin gennemgang af de tidlige vesttårne, at når mange af disse er forsvundet, kan det skyldes sammenstyrtninger, som kan have sin årsag i, at man senere anbragte klokker i tårnet, og at murværket ikke kunne tåle de kraftige rystelser fra klokkeringningen.

Måske kan man her finde en ikke ringe grad af sandhed i de sagn om tårnet i Fløng, som Else Trier gengiver (ET s 138), og at tårnet her altså var ”heldigt” at slippe med nogle revnedannelser, som har kunnet holdes i ave med murankre og trækbånd.

 

 

Vestgavlen

Vestgavl fra tårnrum

Efter afhugningen af det tykke cementpudslag i 1976 og den senere sandspuling i 1981 trådte det oprindelige murværk tydeligt frem. Her kunne man bl.a. se, hvordan man havde anvendt munkesten som en helt bevidst udsmykning bestående af pyntebånd i forskellige mønstre. Det blev overvejet, om man kunne lade murværket stå ubehandlet, men det var for medtaget, til at det kunne lade sig gøre. Dels var det medtaget af cementpudslaget og afhugningen af dette, dels har det vel også inden cementpudsen blev påført, formentlig en gang i 1800-tallet, været medtaget, siden man den gang valgte denne drastiske bevaringsmetode. Det blev i stedet behandlet med et meget tyndt kalkpudslag, som det stadig er muligt at ane murværkets struktur igennem.

"Af bagte sten"

Roskilde Domkirke, korparti med Absalonsbuen, foto FOJ april 2004

Da man i 1855 åbnede Valdemar den Stores grav i Ringsted, blev der ved hovedenden fundet en blyplade, hvis latinske indskrift opregnede kongens væsentligste bedrifter. Herunder nævnes, at han lod bygge Dannevirke samt borgen på Sprogø ”af bagte sten”. Dette, at han byggede med tegl, var altså anset for så stor en ting, at det kom med i den ret korte gravskrift. Han blev konge i 1157, og man sætter normalt bygningen af Valdemarsmuren til o. 1160. Kort efter begyndte man byggeriet af de første kirker af teglsten: Esrum kloster og Ringsted og Sorø kirke. Engang i 1170erne satte biskop Absalon så gang i byggeriet af østpartiet af teglstensdomkirken i Roskilde.