Du er her: 

Nytårskoncert med Livgardens Messingensemble og sopran Signe Sneh Schreiber

Foregår søndag 14. januar kl. 15.00 i Sognets Hus. Livgardens Messingensemble, som er dannet af fem musikere fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps, har eksisteret i over 20 år, og har medvirket ved en lang række kongelige højtider og statsbesøg. Nu bliver der lejlighed til at høre ensemblet i Fløng, i samarbejde med den unge, lovende sopran Signe Sneh Schreiber.

Signe, der er uddannet fra operaakademiet, har på det seneste gjort sig bemærket både som solist med flere forskellige orkestre og i sine roller i forskellige operaer. Ved denne koncert kan man godt forvente nogle af de kendte og elskede arier af blandt andet Puccini og Mozart, og derudover vil Messingensemblet give prøver på deres repertoire, der spænder lige fra barokmusik og lettere klassisk musik, til mere moderne toner.

Da det er nytårskoncert, kan man roligt regne med at der er lagt vægt på den festlige musik, og mon ikke der også vil være lidt H.C. Lumbye. Koncerten finder sted i Sognets Hus.

Del dette: