Du er her: 

PINSE & PICNIC

2. pinsedag, mandag 21. maj kl. 11.00, går kirkerne sammen om en gudstjeneste i det fri. Gudstjenesten finder sted i præstegårdshaven ved Høje Taastrup Kirke, adressen er Præstegårdsvej 3, 2630 Taastrup og kirken ligger ca. 10 minutters gang fra Høje Taastrup Station.

Kristendom og natur hænger tæt sammen. Det bliver særligt tydeligt, når de ti kirker i Ishøj og Høje Taastrup samles for at arrangere "Pinse & Picnic". Det er en afslappet og anderledes gudstjeneste, hvor vi er ude i Guds natur. Arrangement med:

  • Præster og børnekor fra kirkerne
  • Musik fra jazzkvartetten Boogaloo Brothers
  • Ballonkunst med klovnen Trampolina
  • FDF og spejdere, som opsætter boder
  • Mulighed for at nyde den medbragte picnic-kurv
  • Salg af pølser, kage, kaffe, øl og vand
  • Der vil være stole, men medbring gerne tæppe eller havestol

Børnekoret øver fra kl. 10.00, sangglade med "hoppe med" fra kl. 10.30

Vi glæder os til at møde dig til "Pinse & Picnic".

Del dette: