Du er her: 

Nu er der åbent for tilmelding til konfirmation i Fløng Kirke 2020

Alle kommende konfirmander og deres forældre inviteres til fælles informationsmøde med tilmelding: Tirsdag 28. maj 2019 i Sognets Hus kl. 16.00 eller kl. 17.00

Man vælger selv om man vil komme enten kl. 16.00 eller kl. 17.00, hvor sognepræsterne orienterer om datoer og undervisning. Alle kommende konfirmander og deres forældre skal udfylde en manuel tilmeldingsblanket. Den kan udskrives her og medbringes til mødet. På denne blanket vælger I dato for konfirmationen og udfylder kontaktoplysninger samt samtykkeerklæring. Den kan også fås og udfyldes på mødet. Ved fælles forældremyndighed, skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen.

MAN KAN VÆLGE AT SKRIVE UNDER MED NemID

Forældrene kan vælge mellem at afgive deres underskrifter enten på Fløng kirkes hjemmeside via den digitale tilmelding med NemID, eller på den manuelle blanket, som også kan udskrives fra hjemmesiden. Vælger I den digitale løsning, skal begge forældre signere med NemID før tilmeldingen bliver registreret. Underskrift via NemID følg dette link

Bemærk: Der kan IKKE vælges dato via selvbetjeningsløsningen! 

Konfirmation i Fløng kirke i 2020 er planlagt følgende dage:

Bededag, fredag 8.maj: Unge fra 8. A, Fløng skole

Lørdag 9.maj: Unge fra 8. B, Fløng skole

Søndag 10.maj: Kan vælges frit af alle, også unge fra andre skoler

Afhængigt af hvor mange konfirmander, der melder sig, vil der blive afholdt to eller tre konfirmationer samme dag med op til 12 konfirmander pr. gang. Klokkeslæt fastlægges senere.

Da der er begrænset plads i kirken, kan man ikke forvente at få plads til mere end 10-12 gæster pr. konfirmand. Ønsker man mulighed for at have flere gæster med i kirke, anbefaler vi at man vælger søndag 10/5, som er åben for alle. De nævnte klasser er Fløng skoles nuværende 7.klasser. De vil blive undervist i hold af præsterne indenfor skoletiden.  Undervisningen finder sted på 8. klassetrin.                 

Med venlig hilsen Annika Pedersen og Britta Raakjær Vind, sognepræster i Fløng

Del dette: