Du er her: 

Kr. Himmelfartsdag åbner kirken

Flaget hejses, når vi holder gudstjeneste Kr. Himmelfarsdag torsdag 21. maj kl. 10.00 ved sognepræst Britta Raakjær Vind. Det er den første gudstjeneste, efter at kirken har været lukket i 2½ måned. På søndag 24. maj kl. 10.00 er der gudstjeneste ved Annika Pedersen.

Det bliver dog ikke helt som det plejer, da vi stadig er nødt til at holde afstand for at passe på hinanden. Derfor vil gudstjenesten være lidt kortere end normalt og der vil ikke være altergang. Der må være max. 31 besøgende i kirken efter de nye retningslinjer, så man skal ikke holde sig tilbage!

Vi kan også transmittere til Sognets Hus, så flere personer kan følge med i gudstjenesten derfra, om nødvendigt.  Vi sidder kun på hver anden bænk, så vi holder afstand til hinanden på 2 meter. Så må vi gerne synge sammen. Personer, der til daglig er tæt på hinanden, f.eks. er i samme husstand, må gerne sidde på samme bænk med normal afstand til hinanden, men det samlede antal besøgende i kirken må ikke overstige 31.

Fremover vil der igen være gudstjeneste hver søndag kl. 10.00, - også Pinsedag den 31. maj og 2. Pinsedag den 1. juni. Sognepræst Annika Pedersen og sognepræst Britta Raakjær Vind glæder sig begge til igen at holde gudstjeneste sammen med Jer!

Del dette: